Vi åbner til august
Vil du være en
del af Nabo?
Vi åbner NABO i Hillerød - og vi mangler dig.
Ikke nødvendigvis folk med en masse erfaring. Men folk der har lyst til at stå i det sammen, have det sjovt og være med til at gøre stedet til noget særligt. Et stamsted. Den slags sted folk kommer tilbage til, ikke fordi de skal, men fordi de vil.
Måske har du et job du er lidt træt af? måske er det her dit første job? Måske vil du gerne arbejde med dine venner? Det kan du her.
Vi søger til baren og køkkenet — deltid eller fuldtid. Vi lærer dig det hele, du behøver ikke have prøvet det før. Vi vægter god energi, smil på læben og lyst til at blive en del af holdet højere end erfaring.
Send os en besked og fortæl lidt om dig selv. Hvem du er, og hvornår du kan starte. Det er faktisk alt vi har brug for.